Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Psoriasis

Neglepsoriasis

Negle-psoriasis er psoriasis, der befinder sig i og omkring neglen.


Opdateret: 3. Januar 2023

Fakta om neglepsoriasis

  • Neglepsoriasis er psoriasis, som befinder sig i og omkring neglen.
  • Op mod halvdelen af alle med psoriasis har større eller mindre negleforandringer.
  • Negleforandringerne ved neglepsoriasis kan vise sig ved fordybninger i neglene, løsning af negle og kan i nogle tilfælde minde om et angreb af neglesvamp.
  • Man kan behandle neglepsoriasis med blandt andet binyrebarkhormon, systemisk behandling med immundæmpende tabletter eller biologisk behandling.

Hvad er neglepsoriasis?

Neglepsoriasis kan minde om et voldsomt angreb af neglesvamp.B.C.A.! Copp, Germany

Neglepsoriasis er psoriasis, der befinder sig i og omkring neglen. Op mod halvdelen af alle med psoriasis har større eller mindre negleforandringer, og det kan være det eneste symptom på sygdommen.

Hvilke kendetegn er der ved neglepsoriasis?

I de lette tilfælde kan man få såkaldte fingerbølprik, som er små fordybninger i neglene, der minder om fordybningerne på et fingerbøl. I mere udtalte tilfælde kan neglene løsnes, misfarves og fortykkes. Endelig kan neglen i alvorlige tilfælde blive helt ødelagt af psoriasis. Forandringerne kan minde om et angreb af neglesvamp, men medmindre man også lider af neglesvamp, vil midler mod svamp ikke virke. Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Neglepsoriasis angriber ofte mange negle på både fingre og tæer, mens neglesvamp hovedsageligt ses på tånegle, især storetåneglen.

Har man neglepsoriasis er der større risiko for at have eller udvikle psoriasisgigt.

Hvad kan man gøre ved negle-psoriasis?

Neglepsoriasis er desværre vanskeligt at behandle. I milde tilfælde kan forsøge at behandle neglepsoriasis lokalt med binyrebarkhormon - enten ved at smøre det angrebne område eller ved at få en injektion med binyrebarkhormon i de angrebne negle. I mere udtalte tilfælde eller ved manglende effekt af lokalbehandling, kan man anvende systemisk behandling i form af tabletter eller i form af injektion med biologiske lægemidler.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.