Trin 1: Lokal behandling (cremer og salver)
Første trin i behandlingen af psoriasis består af salver og cremer. Det kaldes også lokalbehandling, fordi man kun påvirker det område, man smører, og ikke resten af kroppen.
Hvilke typer salver og cremer findes der?
De hyppigst brugte cremer og salver er:
1. Hormoncremer, der indeholder binyrebarkhormon og som kun må bruges i et tyndt lag på selve psoriasispletterne.
Bivirkninger: Bruger man hormoncreme gennem længere tid, er der risiko for, at huden bliver tyndere, de mindre hudkar kan blive skøre og briste, og der kan komme småblødninger. Der kan desuden opstå strækmærker, fordi hudens bindevæv bliver nedbrudt af langvarig brug af binyrebarkhormon.
2. Creme med D vitamin-forbindelser, som smøres på en til to gange om dagen. D-vitamin findes også i et kombinationspræparat med binyrebarkhormon. Kombinationscremen bruges 1 gang dagligt.
Bivirkninger: Creme med D-vitamin kan give lokal irritation, det bør derfor ikke bruges i ansigtet. Derudover må man ikke bruge mere end 100 gram om ugen.
3. Tjæreprodukter findes som cremer, salver shampoos og geler.
Bivirkninger: Behandling med tjære kan give misfarvning af huden, ligesom det øger hudens lysfølsomhed, så huden bliver ekstra følsom overfor solens stråler.
Hvem bliver behandlet med salver og cremer?
Uanset om man har psoriasis i mild, moderat eller svær grad, vil man i første omgang blive tilbudt lokalbehandling med salver og cremer.
Hvordan kommer man videre til næste behandlingstrin?
Effekten af lokalbehandling med cremer bliver typisk vurderet efter tre måneder.
Mild psoriasis kan man som regel holde i skak med lokalbehandling. Har man moderat eller svær psoriasis, vil behandlingen som regel blive udvidet med lysbehandling, klimaterapi og systemiske lægemidler.
Læs mere om behandling med cremer og salver.
(Kilde: Ledende overlæge dr.med. Claus Zachariae, speciallæge i dermatologi)
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
Trin 2: Lysbehandling
Andet trin i psoriasisbehandlingen består af UVB-lys, der bliver brugt til behandling af moderat og svær psoriasis. PUVA-behandling giver man til dem, der ikke oplever en bedring ved UVB-behandling, og klimaterapi bliver brugt ved mere udbredt psoriasis og ved psoriasisgigt, hvor systemisk behandling af en eller flere årsager ikke er hensigtsmæssig.
Lysbehandling med kortbølget ultraviolet lys (UVB)
UVB-lys mod psoriasis giver man tre til fem gange om ugen. De første gange må strålingen kun vare kort tid, men efterhånden kan strålingstiden sættes op. Efter 20-30 behandlinger vil man kunne vurdere, om behandlingen virker.
Bivirkninger: Hvis man får intensiv lysbehandling over længere tid, kan man risikere, at huden bliver tidligere ældet, ligesom der kan være en øget risiko for at udvikle hudkræft. Hvis psoriasis ikke kan holdes i ro med to årlige behandlingsseancer á 8-10 ugers varighed, går man videre til systemisk behandling.
PUVA-behandling
PUVA er en behandlingstype, hvor man kombinerer et kemisk stof (Psporalen) med lysbehandling med langbølget ultraviolet lys (UVA). Det kemiske stof gør huden mere lysfølsom, og den tager dermed bedre imod strålerne. Stoffet, Psoralen, kan man indtage som tabletter eller man kan tage karbad, hvor stoffet blandes i badevandet.
Bivirkninger: Fordelen ved badet er, at stoffet udelukkende binder sig til huden, og man slipper for bivirkninger i form af kvalme, hovedpine og svimmelhed, som nogle får efter at have spist tabletter. Sædvanligvis giver man ikke mere end 200 lysbehandlinger i form af PUVA på grund af den øgede kræftrisiko.
Klimaterapi
Klimaterapi bliver brugt til patienter med mere udbredt psoriasis og hos personer med psoriasisgigt, hvor systemisk behandling af en eller flere årsager ikke er hensigtsmæssig.
Hvordan kommer man videre til næste behandlingstrin?
UVB- og PUVA-behandlinger giver ofte de bedste resultater, hvis de bliver kombineret med lokalbehandling i form af salver eller systemiske lægemidler i form af tabletbehandling.
Derfor overlapper trin 2 ofte med trin 1 og 3. Får man udelukkende lysbehandling, vil man typisk forsøge det i en periode, inden man anbefaler at begynde på de systemiske lægemidler (trin 3)
Læs mere om klimaterapi og lysbehandling.
(Kilde: Ledende overlæge dr.med. Claus Zachariae, speciallæge i dermatologi)
Trin 3: Systemiske lægemidler (tabletter)
Tredje trin i behandlingen består af forskellige, systemiske lægemidler, normalt i form af tabletter. Systemiske lægemidler påvirker hele kroppen, mens lokalbehandling kun virker der, hvor lægemidlet bliver brugt –for eksempel i form af salve på et hudområde.
De fleste systemiske behandlinger dæmper immunforsvaret, så psoriasis-sygdommen bliver mindre aktiv. Samtidig hæmmer de dannelsen af nye hudceller.Nogle får kvalme, når de tager tabletter, og for dem kan det være bedre at få lægemidlet via en indsprøjtning.
Bivirkninger: Udover kvalme og hovedpine kan der være en række alvorlige bivirkninger ved de systemiske lægemidler, hvis man bruger dem gennem længere tid. Blandt andet kan leveren og nyrerne blive påvirket. Derfor går man jævnligt til kontrol, hvor der bl.a. bliver taget blodprøver, og hvor lever og nyre bliver tjekket. De systemiske lægemidler kan også give fosterskader, så man skal beskytte sig mod graviditet - i nogle tilfælde i op til to år efter behandlingen. Endelig kan systemiske lægemidler, der dæmper immunforsvaret, øge risikoen for at udvikle kræft.
Hvem bliver behandlet med systemiske lægemidler?
Personer med moderat psoriasis kan blive tilbudt behandling med systemiske lægemidler – ofte i kombination med lokalbehandling i form af f.eks. salver, shampoos og cremer. Moderat psoriasis er defineret som psoriasis på mellem 2-10 procent af kroppen. Også personer med svær psoriasis - det vil sige med psoriasis på mere end 10 procent af kroppen, bliver behandlet med systemiske lægemidler
Hvordan kommer man videre til næste behandlingstrin?
For at komme i betragtning til behandling med biologiske lægemidler, som er næste behandlingstrin, skal man have forsøgt behandling med et eller flere systemiske lægemidler samt lysbehandling, uden at det har virket. Læs mere her om de forskellige, systemiske lægemidler, bivirkninger og tidsperspektiv.
Læs mere om systemisk behandling.
(Kilde: Ledende overlæge dr.med. Claus Zachariae, speciallæge i dermatologi)
Trin 4: Biologiske lægemidler
Fjerde og sidste trin i behandlingen af psoriasis omfatter de biologiske lægemidler, som skal sprøjtes ind enten i huden, i muskelvæv eller i en blodåre.
Biologiske lægemidler består af proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Disse proteiner kan påvirke de processer, der får hudcellerne til at dele sig hurtigere end normalt, og som gør, at man udvikler psoriasis. Fordelen ved biologiske lægemidler er, at kroppens raske celler kun bliver påvirket i begrænset omfang. Biologiske lægemidler virker således ved at hæmme forskellige stoffer og celler i immunsystemet.
Hvem kan blive behandlet med biologiske lægemidler?
Patienter skal i reglen først have prøvet lysbehandling og et eller flere systemiske lægemidler i 12 til 24 uger, uden at det har hjulpet, før man går videre til biologisk behandling.
Som regel er det kun personer med svær psoriasis, der kan få behandling med biologiske lægemidler. Gravide og ammende må ikke behandles med biologiske lægemidler. Det samme gælder personer, der har eller har haft kræft samt personer med sygdomme i immunforsvaret.
Bivirkninger: Der kan være forskellige bivirkninger afhængigt af lægemidlet. Nogle af dem kan være feber, træthed, kvalme, mundsår, hovedpine, udslet, hårtab og kløe. Da biologiske lægemidler virker immundæmpende, har man desuden større risiko for at få infektioner, og disse kan være sværere at opdage. Endvidere er specielt risikoen for tuberkulose øget.
Til gengæld påvirker de biologiske lægemidler ikke de indre organer på samme måde som de systemiske lægemidler kan gøre, hvis de bruges over længere tid.
Effekten af de biologiske lægemidler bliver typisk vurderet efter cirka 3 måneder. Til dette bruges PASI-score, hvor målet er en reduktion af PASI-scoren på 75 procent. De biologiske lægemidler er specielt hensigtsmæssige, hvis patienten også lider af psoriasisgigt.
Læs mere om biologisk behandling.
(Kilde: Ledende overlæge dr.med. Claus Zachariae, speciallæge i dermatologi)