Sygdom, menstruation og flyrejser: Derfor får du forkølelsessår

Det starter typisk som en prikkende, måske brændende fornemmelse på læben, i mundvigen eller i næseboret. Kort tid efter kommer de karakteristiske små blærer frem. De kan svie og være ubehagelige, men efter en uges tid er huden helt normal igen.

Dette klassiske forløb med et forkølelsessår har rigtig mange danskere oplevet. Faktisk er op mod 90 procent af befolkningen bærere af den virus, der er årsag til forkølelsessår. Virussen hedder HSV (herpes simplex virus), og den findes i to forskellige typer.

Det forklarer Nita Wienholtz, læge og ph.d. ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital.

- HSV-1 og HSV-2 er to forskellige virusser, som man kan blive smittet med. Den ene er den, der typisk sidder som forkølelsessår ved munden og næsen, og den anden sidder som regel på kønsdelene, siger Nita Wienholtz.

Hun fortæller, at HSV-1 er langt den mest udbredte, men at der alligevel er mellem 25 og 40 procent af den danske befolkning, som er smittet med HSV-2.

Virus ligger på lur i nerveenderne

De fleste bliver smittet med HSV-1 allerede i barndommen. Når man er blevet smittet, ligger virus ‘sovende’ i nerveenderne, men indimellem kommer virus op til overfladen og bliver til et forkølelsessår.

- Det er immunsystemet, der holder virus nede, så hvis man har et svækket immunsystem, kan det blusse op, siger Nita Wienholtz.

Hun fortæller, at det kun er mellem 20-40 procent af de mennesker, der har herpesvirus i kroppen, som rent faktisk får udbrud med forkølelsessår. Hos resten ligger virus bare i kroppen uden at genere.

- Formentlig er det sådan, ligesom med andre sygdomme, at nogen har en genetisk prædisposition (arvelig tendens red.) for at få det, men vi ved ikke, hvorfor nogle får det mere end andre, forklarer hun.

Mange årsager til svækket immunsystem

Ifølge Nita Wienholtz er tilstedeværelsen af virus i kroppen ikke nok til, at man får forkølelsessår. Der skal også en svækkelse af immunsystemet til, og her kan der være mange årsager.

Sygdom

Den mest almindelige udløsende faktor ved forkølelsessår er andre sygdomme som for eksempel forkølelse eller influenza. Her bruger immunforsvaret så at sige kræfterne på at bekæmpe sygdommen, og derfor kan det ikke samtidig holde HSV i skak.

Stress

På linje med sygdom giver stress også HSV gode betingelser for at udvikle sig til et forkølelsessår. Derfor er det ifølge Nita Wienholtz godt at være opmærksom på at dæmpe sit stressniveau, hvis man ønsker at forebygge forkølelsessår.

Menstruation/hormonel påvirkning

Nogle kvinder oplever, at de får flere udbrud under deres menstruation. Andre hormonelle udsving, for eksempel ved graviditet eller overgangsalder, kan også resultere i flere forkølelsessår for nogle kvinder.

Længere flyrejser

Nogle mennesker oplever at få forkølelsessår i forbindelse med flyrejser. Her kan immunsystemet også blive dæmpet en lille smule – især hvis man skal flyve langt – og det kan udløse et forkølelsessår.

Sol

Solens ultraviolette stråler er som bekendt ikke ret gode for huden, og de kan faktisk også fremprovokere forkølelsessår, da det kan medvirke til at reaktivere virus i nerveenderne og sænke immunsystemet lokalt, og det er derfor vigtigt at beskytte huden og læberne når solen er skarpest, for eksempel om sommeren og på solferier.

Kosmetiske indgreb

Ifølge Nita Wienholtz oplever nogle mennesker også, at de får forkølelsessår, når de får foretaget kosmetiske indgreb som for eksempel fillers eller botox. Det skyldes, at man med indgrebene kan komme til at aktivere nogle af de nerveender, hvor virus ligger gemt, sådan at forkølelsessåret blusser op.

Vigtigt at komme hurtigt i behandling

Normalt blusser udbruddet op det samme sted hver gang. Det vil typisk (men ikke altid) være i det område, hvor man i sin tid blev smittet med HSV. Et udbrud med forkølelsessår varer cirka én til halvanden uge. Man kan afkorte forløbet ved at komme hurtigt i behandling med tabletter med indholdsstoffet aciclovir. Dem kan man få hos sin læge.

Høj smitterisiko

Forkølelsessår er enormt smitsomt, og derfor kan man nemt komme til at smitte andre med virussen. Og selvom langt de fleste danskere allerede har virussen i kroppen, er det vigtigt at være opmærksom på smittefaren alligevel.

- Hvis man får en masse virus et andet sted på kroppen, end der hvor man blev smittet første gang, så kan man godt få forkølelsessår der. Så man kan sagtens blive smittet igen et andet sted, og få virus i de nerveender, så derfor skal man passe på, siger Nita Wienholtz.

For at minimere smitterisikoen skal du være særligt opmærksom på, at såret ikke kommer i kontakt med andre mennesker eller med en overflade, som andre mennesker skal være i tæt kontakt med. Det er også vigtigt ikke at pille i såret uden at vaske hænder grundigt bagefter.

- HSV smitter, hvis man har direkte kontakt, det vil sige, hvis man for eksempel kysser med nogen. I meget sjældne tilfælde kan det også smitte, hvis man er to, der drikker af det samme glas, og den ene har udbrud med forkølelsessår. Det skal man undgå, så længe der er blærer, forklarer Nita Wienholtz og fortsætter:

- Nogle gange kan man også mærke, at det sådan stikker eller prikker i huden lige op til, at man får et udbrud, og fra da af kan man smitte. Man kan smitte, indtil sårskorpen er væk, og huden er normal igen.

Er forkølelsessår farligt?

Der er nogle grupper af mennesker, som skal være opmærksomme og eventuelt søge læge, hvis de får et udbrud.

Ifølge Nita Wienholtz gælder det for eksempel mennesker, der lider af slem eksem. Her kan virusset sætte sig i eksemet, og det kan blive alvorligt, hvis man ikke kommer i behandling.

Ældre og folk, der af andre årsager har et dæmpet immunsystem, skal også være opmærksomme.

- Folk, som er immundæmpede enten på grund af sygdom eller på grund af behandling, kan få voldsomme herpesudbrud. Her kan hele kroppen blive påvirket og ikke kun området omkring munden, fortæller hun.

Den sidste gruppe, der skal være opmærksom, er kvinder, som er gravide i tredje trimester. Her er det dog HSV-2, der kan blive problematisk.

- Hvis mor aldrig har haft forkølelsessår på kønsdelene, men er i risiko for at få det, det vil sige, hvis ens partner har HSV-2, kan han risikere at smitte moderen under graviditeten. Her er det især farligt, hvis man bliver smittet i slutningen af graviditeten, for så risikerer barnet at få det overført under fødslen, forklarer Nita Wienholtz.

Bliver barnet smittet så tidligt, kan det blive alvorligt syg. Derfor bliver kvinder, der er i risikogruppen, tilbudt forebyggende behandling med antivirus-tabletter. Desuden bør man undgå at kysse sit barn, hvis man har forkølelsessår i tiden omkring fødslen, fordi det potentielt kan være farligt for barnet at blive smittet - også med HSV-1. Efter 6-måneders alderen er risikoen for alvorlig sygdom nedsat. Er man i tvivl om ens baby er blevet smittet, skal man kontakte lægen med henblik på at få en vurdering og eventuelt antiviral behandling for at forebygge alvorlig sygdom.

Nita Wienholtz understreger dog, at forkølelsessår for langt de fleste mennesker er generende, men ganske ufarligt.