Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Alkohol

Hvordan taler du med dit barn om alkohol?


Opdateret: 5. Maj 2010

Unges alkoholforbrug hænger tæt sammen med dels debutalderen, altså hvor gamle de er, når de begynder at drikke og dels hvad deres forældre siger til, at de drikker. Undersøgelser har vist, at hvis mor siger nej til alkohol har det effekt på debutalderen og dermed alkoholforbruget.

Hvad gør man når ens barn drikker?

De svære samtaler

På Sundhedsstyrelsens site www.uge40.dk kan man øve sig i de svære samtaler og få en kommentar med på vejen af en alkoholkonsu-lent og en børnepsykolog.

Hvad gør man så, når ens teenagebarn begynder at vise interesse for alkohol?

Det vigtigste er at tale med den unge om det og signalere, at man ikke synes det er i orden at drikke sig fra sans og samling. Sundhedsplejerske Lone Pedersen giver her en række gode råd.

Lyt og tag dit barn alvorligt

Det vigtigste er at følge med i hvad der foregår oven i hovedet på de unge. Man skal lytte til de unge, så man ved hvad de tænker, hvad deres kammerater gør, og i det hele taget hvordan deres verdensbillede ser ud. På den måde er man langt bedre rustet til at tage diskussionerne, når de kommer.

Hils på barnets venner og byd dem indenfor

Åbn hjemmet for de unge. ”Jeg har en 15-årig datter, hendes venner får ikke bare lov til at slippe ind på værelset og passe sig selv. Jeg vil hilse på dem og vide hvem de er. Når jeg kender min datters venner kan jeg også bedre følge med i hvad der foregår og spørge til hvordan aftenen har været, når hun kommer hjem etc.”, fortæller Lone Pedersen.

Forstå deres festkultur

En fest blandt teenagere er ikke det samme som voksne mennesker forstår ved fester. Hos de unge er fester ofte noget der opstår spontant, man ringer eller sms’er rundt og samles et par stykker og drikker alkohol.

Vær rollemodel

Der er ingen tvivl om at unge mennesker ser op til eller spejler sig i deres forældre, lige meget hvad de siger. Derfor er det bedste man kan gøre, hvis man gerne vil overbevise sine børn om at det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling hver weekend, ikke selv at gøre det.

Lav et forældrenetværk

Tal med de andre forældre i dit barns klasse. I kan eventuelt aftale hvad og hvor meget alkohol man må servere til fester.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.