Anonyme Alkoholikere (AA) er et verdensomspændende netværk af ædru alkoholikere. Medlemmerne arbejder alle for at løse deres fælles problem, alkoholmisbrug, og derefter hjælpe andre.
Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at drikke. Der betales intet kontingent. AA klarer sig selv økonomisk gennem egne frivillige bidrag. AA er ikke tilknyttet nogen sekt, trosretning, politisk sammenslutning eller institution.
Vil man optages i AA skal man anerkende at lide af sygdommen alkoholisme, men have et ønske om at sætte den i bero ved aldrig at drikke mere – end ikke en enkelt genstand.
For at forebygge den første drink, som er alkoholikerens uundgåelige retur til helvedet som aktiv alkoholiker, bruger AA stadig den filosofi og fremgangsmåde, som bevægelsens to stiftere udstak helt tilbage i 1935.
AA-møde
Grundstenen i AA er møderne, hvor medlemmerne mødes for at støtte hinanden. Ingen behøver afsløre sin identitet, deraf navnet Anonyme Alkolikere. Normalt er der kun adgang for ædru alkoholikere til et AA-møde. Alle kan komme til orde og tale så længe de ønsker, mens man taler må ingen afbryde eller stille spørgsmål. Mødelederen sørger for at alle bliver hørt. En vigtig del af
Filosofien bag AA
Hvordan begyndte AA?
AA blev grundlagt i 1935 af en børsmægler fra New York og en kirurg fra Ohio, som begge havde været ”håbløse” drankere.
De stiftede AA i et forsøg på at hjælpe andre, som led af sygdommen alkoholisme, og for selv at holde sig ædru.
AA voksede ved, at der blev dannet selvstyrende grupper – først i USA og siden over hele verden.
Filosofien bag AA hviler på de 12 trin, som er en slags brugsanvisning i at leve det ædru liv. De 12 trin stammer helt tilbage fra bevægelsen blev grundlagt i 1935, men den enkelte er fri til at fortolke reglerne så de passer ind i vedkommendes eget liv. Reglerne skal bruges som en rettesnor til at gøre op med fortiden og ransage en selv.
Andre principper for alkoholbehandling, som for eksempel Minnesotakuren har også taget de 12 trin til sig.
De 12 trin
Vi indrømmede, vi var magtesløse over for alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv.
Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.
Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over for Gud, sådan som vi opfattede ham.
Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.
Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske nøjagtigt, hvordan det forholdt sig med vore fejl.
Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.
Vi bad ham ydmygt fjerne alle vore fejl.
Vi lavede en liste over alle menesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen.
Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi derved ikke ville såre dem.
Vi fortsatte vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.
Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var hans mening med os og om styrke til at udføre den.
Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågning, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.