Svar:
Kære D
Ved indtagelse af større mængder alkohol vil den nemt kunne påvirke din mavesæks slimhinde, således at der kan opstår en såkaldt alkoholisk mavekatar. Denne tilstand karakteriseret ved en irriteret slimhinde, der meget let brister og giver anledning til blødning. Endelig kan der opstår et mavesår, som også kan give blødning især i forbindelse med opkastninger og indtagelse af større mængder alkohol.
Indtagelser af større mængder alkohol med beruselse hver weekend bør ikke være standard for unge på 22 år, idet det meget let kan medføre såvel fysiske som psykiske helbredsmæssige komplikationer. Jeg vil foreslå, at du taler med din egen læge omkring til dit alkoholforbrug og dine iagttagelser omkring blod i opkastningerne.
Alkohol er et nydelsesmiddel og bør indtages sammen med et måltid, derved skåner man sin mavesæk og undgår komplikationer.
Med venlig hilsen
Hans Ole Svendsen
Speciallæge i almen medicin.