Brevkasse

Spørgsmål og lægefaglige svar om alkohol 


Spørgsmål   Afhængighed og misbrug

Spørgsmål: Er hash skadeligt?

Jeg vil gerne vide hvilken indflydelse længerevarigt dagligt forbrug af hash har på følgende:

Kan det skabe en depression eller forstærke en allerede eksisterende depression?

Kan det have indflydelse på Paranoidt forsvar?

Hvilken indflydelse har det på Appetitten?

Hvordan virker det i forbindelse med indtagelse af antidepressiva?

Svar:

Kære Spørger.

Langvarigt massivt hashmisbrug (og det må man kalde dagligt brug!) kan medføre en sløv humørforladt tilstand, som kan være svær at skelne fra en depression. Det omvendte ses også ret hyppigt; at en i forvejen deprimeret person forsøger at dulme sine lidelser med den sløvende effekt af hash. Det hjælper selvfølgelig ikke på ondets rod, men dulmer og sløver. Til gengæld forhindrer det ham effektivt i at forandre noget, og han kan heller ikke få ret meget ud af terapi.

Man kan også se hash udløse panikangst hos særligt følsomme individer, ligesom det kan give paranoide psykoser, dvs. svær sindssygdom. Dette er dog sjældent, men jeg har været ude for nogle særdeles ubehagelige tilfælde. Fx en ung mand som i sin psykose troede han var Jesus og skulle dirigere trafikken på en meget trafikeret gade. Det havde nær kostet ham livet!

Derudover er hash kvalmestillende, så jeg vil gætte på at det kan øge appetitten i nogle tilfælde.

Mht. antidepressiva kan hash og visse former for antidepressiva give ubehagelig hjertebanken. Desuden er beskrevet udløsning af mani, som ophørte da hash forbruget ophørte. Men spørgsmålet er ikke så grundigt undersøgt.

venlig hilsen

Poul Videbech

Psykiater


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har tidligere taget stoffer og haft et alkoholmisbrug- kan det være årsagen til min dårlige hukommelse?

2027-12-20 | 00:00

Hvor længe kan alkohol spores ved en CDT test?

2024-08-27 | 17:22

Jeg ryger hash istedet for at drikke alkohol. Er det mere skadeligt?

2021-11-20 | 00:00

Jeg kaster op ved mindste indtagelse af alkohol. Hvad kan jeg gøre?

2021-11-20 | 00:00

Druk er ikke ufarligt

2020-10-11 | 14:30

Jeg er energiforladt, når jeg ikke længere drikker?

2019-06-15 | 09:23

Hvordan kontrollerer jeg mit alkoholindtag

2018-04-8 | 20:16

Har jeg et alkohol-problem?

2017-12-2 | 01:07

Røget hash under graviditet, kan det have skadet barnet?

2015-03-10 | 00:00

Kan jeg være allergisk overfor alkohol?

2014-08-5 | 00:00

Jeg får black-outs, når jeg drikker mig fuld

2012-04-18 | 00:00

Kan nogen have puttet stoffer i min drink?

2011-05-13 | 00:00

Må jeg drikke alkohol med hepatitis C?

2009-04-14 | 00:00

Smertestillende piller - hvor mange er for mange?

2006-09-26 | 00:00

Hvordan kommer jeg ud af Kodimagnyl-misbrug?

2006-05-25 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.